Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolen i Midten
Mobil menu

Principper og politikker

Undervisningens organisering

Skolebestyrelsens princip for undervisningens organisering tager afsæt i skolens værdier - respekt, relationer og kreativitet. Hverdagen på SIM er bygget på vores værdier, som tilsammen udgør grundlaget for vores skole og er vores afsæt for læring.
Princippet skal skabe rammer, som sikrer hver enkelt elev på SIM bedst mulig læring, dannelse og trivsel.

Princip for undervisningens organisering


Anti-mobbestrategi

På SIM har vi et miljø, hvor elever, forældre og medarbejdere føler sig godt tilpas. Vi har en anerkendende tilgang til hinanden, og skolens fællesskab bygger på tolerance, tillid og tryghed.
Vi accepterer ikke mobning og reagerer på det, når vi bliver opmærksomme på det. Alle tager opgaven med at fremme trivsel og forebygge mobning alvorligt, således at der er en fælles forståelse for, at mobning er uacceptabel og ikke tolereres.

Princip for anti-mobbestrategi og trivsel på SIM


Klassedannelse

Formålet med principperne for klassedannelse er at skabe klasser, der bedst muligt understøtter faglig og social trivsel, læring og udvikling for alle elever. Princippet danner grundlag for klassedannelsen i forbindelse med overgangen til 7. klasse på SIM.

Princip for klassedannelse
 

Klassesammenlægning

Princippet danner grundlag for klassedannelsen i forbindelse med klassesammenlægninger på SIM.
Vi ved og er opmærksomme på, at det ofte i et tre-årigt skoleforløb på SIM er nødvendigt at sammenlægge klasser. Derfor er årgangsfællesskabet særligt væsentligt for os, og vi vægter det højt allerede fra starten af 7. klasse. Eleverne skal følges ad i tre år, så derfor skal afsættet være godt, og det lægger vi som skole meget energi i.

Princip for klassesammenlægning


Samarbejde

Vores samarbejde med forældrene er en grundsten for skolens virke; store børn har også brug for forældreinvolvering og -deltagelse! Vi vægter mellem forældre og lærere en åben og tillidsfuld dialog, som vi forventer, at eleven også deltager i, og for os danner kommunikationen med forældrene basis for at møde eleven bedst muligt.

Princip for samarbejde på SIM


Skemalægning

Målet for skemalægningen er at:

  • udarbejde skemaer, som tager hensyn til de ønsker, som er indgivet forud for skemalægningen
  • have skemaer, som giver afveksling i skoledagen for alle klasser

Princip for skemalægning


Mobiltelefoni

Mobiltelefoner må ikke være et forstyrrende element i undervisningen. Ligeledes må mobiltelefonen ikke blive en genstand, der har negativ indflydelse på elevernes sociale udvikling – men man skal ikke underkende mobiltelefonernes sociale funktion i nutidens ungdomskultur.

Princip for brug af mobiltelefoner på SIM

 

Kostpolitik

På Skolen i Midten ønsker vi at skabe et sundt og stimulerende læringsmiljø for vores elever. En vigtig del af dette miljø er den kost, som eleverne indtager i løbet af skoledagen. Vi tror på, at sund kost ikke blot bidrager til elevernes fysiske velbefindende men også har en direkte indvirkning på deres koncentration, energiniveau og deres evne til at lære. Denne kostpolitik er udarbejdet med det formål at fremme sunde kostvaner og skabe et samarbejde mellem skole og hjem omkring dette.

Kostpolitik for Skolen i Midten

 

Skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber

Målet med princippet er, at alle elever trives, er deltagende og har en positiv udvikling både fagligt og socialt.

Princip for skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber

 

Arbejdets fordeling mellem lærerne og det pædagogiske personale

Princip for arbejdets fordeling mellem lærerne og det pædagogiske personale skal først og fremmest sikre højst mulig læring og trivsel blandt eleverne.

Herudover skal princippet sikre et fagligt og socialt udviklende miljø for det pædagogiske personale, så arbejdsglæden bibeholdes, og SIM forbliver en attraktiv arbejdsplads.

Princip for arbejdets fordeling mellem lærerne og det pædagogiske personale